Cold Hard JusticeDe fleste personer har i dag en retshjælpsforsikring, eftersom den er inkluderet i mange andre forsikringer, hvor den fungerer som fast inventar. Dette gælder blandt andet i forbindelse med privat bilforsikring med kaskodækning, indboforsikring og bådforsikring med kaskodækning. Under disse forsikringer har du altså allerede en retshjælpsforsikring med, som i visse tilfælde dækker eventuelle retssager omkring private forhold.

Her er det dog væsentligt at bemærke, at du ikke får dækning for udgifterne før dit forsikringsselskab accepterer, at retshjælpsforsikringen dækker retssagen. Dette kan indimellem skabe konflikter og tvivl hos mange, da man bør vente med at gå ind i retssagen til denne accept ligger foran en, således man er sikker på at forsikringen dækker udgifterne.

Retshjælpsforsikringen og dens mangler

Når du har brug for din retshjælpsforsikring skal du som regel tage kontakt til en advokat, der vil give dig yderligere vejledning om hvad du skal gøre. Hvis advokaten er interesseret i at tage sagen, vil han kontakte dit forsikringsselskab og hører nærmere om hvorvidt retshjælpsforsikringen dækker eller ej. På denne måde skal du ikke selv gøre den store indsats, i hvert fald ikke hvad angår kontakt til forsikringsselskabet, hvilket for mange er meget rart, da det er de færreste der har nødvendig viden på området.

Selvom en retshjælpsforsikring er behageligt at have og dækker mange retssager, har den dog desværre også mangler. For eksempel dækker forsikringen ikke retssager om skattesager, visse skilsmissesager, inkassosager eller skattesager imod dig. Disse mangler skal du være opmærksom på, eftersom du ikke blot kan stole blindt på forsikringen dækker i alle tilfælde, tværtimod.

Retshjælpsforsikring for erhvervsdrivende

Hvis du driver erhverv kommer retshjælpsforsikringen som en tilvalgsforsikring til erhvervsansvarsforsikringen. Det kan være en rigtig god investering for din virksomhed, da der ikke skal mange retssager til før forsikringen er tjent ind igen. Vi vil herunder kigge nærmere på særlige forhold indenfor retshjælpsforsikring og erhvervsdrivende.

Denne forsikring fungerer som sagt som en tillægsforsikring, der er et godt supplement til dine andre erhvervsforsikringer. Vilkår og lignende vil vi ikke komme nærmere ind på her, da de varierer fra selskab til selskab. Du bør derfor tage kontakt til din forsikringsselskab, hvis du ønsker et tilbud på en retshjælpsforsikring. Dette er som regel ganske gratis og uforpligtende, hvorfor du med god grund kan høre nærmere uden det koster mere end din tid.

Du kan få dækket omkostningerne ved mange sager, såsom blandt andet uoverensstemmelser om erhvervslejemål og uoverensstemmelser imellem virksomhed og medarbejdere. Dette er blot et par eksempler på retssager du kan få dækket med denne forsikring.