BådforsikringHar du investeret i en dyr båd, men er i tvivl om hvorvidt det er nødvendigt at forsikre den? I så fald anbefaler vi at du læser med her, således du kan blive oplyst om, hvorfor det er en rigtig god idé at tegne en bådforsikring. Det forholder sig nemlig sådan, at en ansvarsforsikring til båden ikke er lovpligtig ligesom den er til bilen, knallerten og motorcyklen.

Dette er dog ikke ensbetydende med at en bådforsikring ikke er vigtigt, tværtimod. Som de fleste bådejere er bevidste om er det ikke billigt at eje en båd, hverken selve investeringen eller vedligeholdelsen, hvorfor en dyr forsikring sjældent falder i god jord – heldigvis kan vi hjælpe dig frem til en billig og god bådforsikring, som dækker dig ind hvis uheldet er ude.

Ansvars- eller kasko bådforsikring?

Først og fremmest skal du tage stilling til om, hvorvidt du skal have ansvars- eller kaskoforsikring på din båd. Der er store forskelle på disse to, ligesom man kender det fra for eksempel bilforsikringen. Ansvarsdækningen er den billigste bådforsikring, der kun dækker hvis du for eksempel sejler ind i andre personer eller deres ting. Her skal du være opmærksom på, at denne forsikringstype ikke dækker folk spændt efter båden på vandski, badering eller lignende.

Kaskoforsikringen er altid dyrere end ansvarsforsikringen, da din dækning bliver væsentlig forbedret. Det betyder at du blandt andet er dækket ind på følgende områder:

– Skader under fortøjning
– Skader under optagning og søsætning
– Skader på båd og udstyr, hvis båden synker

For blot at nævne et fåtal af de mange ekstra forsikringsbonusser du får med en kaskoforsikring. Dette kan fungere som et økonomisk sikkerhedsnet, der kan redde dig fra mange ubehagelige overraskelser og økonomiske tab.

Billige bådforsikring – ulykkesforsikring, helårsdækning m.m.

Selvom du først og fremmest skal vælge imellem ovenstående forsikringstyper, er der også mange andre forhold der spiller ind på din endelige bådforsikring. Selvom du er en rutineret sejler med mange år på bagen, kan du aldrig være herre over havet og vejrforholdene, hvorfor en ulykkesforsikring ofte er en rigtig god idé. Denne forsikring dækker nemlig forhold du ikke selv kan styre, heriblandt altså vejret.

Herudover er det også relevant om du bruger båden hele året eller ej. Hvis du ind imellem sejler i løbet af vinterhalvåret, skal du uden tvivl grundigt overveje en udvidet kaskoforsikring, som dækker dig året rundt og ikke blot i sommerhalvåret.

Recepten er klar: overvej dine muligheder og indhent tilbud fra flere selskaber, hvorefter du kan sammenligne pris og dækning.