IndboforsikringIndboforsikring gør din hverdag sikrere i og med du er beskyttet imod tyveri, brand og meget andet. En indboforsikring er derfor et must-have for alle danskere, eftersom man ellers kan ende med skægget alvorligt begravet i postkassen. Som sagt giver denne forsikring en tryghed i hverdagen, da ens værdier er dækket ind og dermed sikret erstatning, hvis der skulle ske noget uventet.

Vi vil herunder kigge nærmere på de billigste indboforsikringer, samt se nærmere på hvad man som studerende skal gøre for at få en billig og god dækning. Sidstnævnte kan ellers være meget svært, da forsikringsselskaberne har det med at skrue prisen i vejret, hvis man er ung.

Sådan finder du en god og billig indboforsikring

Der er mange måder at gribe situationen an på, hvis du er på jagt efter en god og ikke mindst billig indboforsikring. Det vigtigste er dog at sammenligne tilbud, da man ofte kan spare rigtig mange penge ved at indhente flere forskellige tilbud og sammenligne de forskellige. På denne måde kan man også hurtigt se forskel på dækningen, som er et andet væsentligt punkt, hvor selskaberne også ofte skiller sig ud fra hinanden.

Heldigvis behøves denne del af processen ikke at koste dig mere end lidt af din tid, da de fleste selskaber tilbyder en gratis og uforpligtende gennemgang af dine forsikringer. Som regel vil de dog give dig et samlet forslag, der altså også inkludere dine andre forsikringer, såsom for eksempel bil- eller ulykkesforsikring. Er du ikke interesseret i dette kan du naturligvis takke nej tak, mens det dog ofte er en god idé, da du også kan spare penge på andre forsikringer end lige indboforsikringen.

Billigste indboforsikring som studerende?

Er du fyldt 21 år, udeboende og dermed ikke længere dækket af dine forældres indboforsikring? Hvis du samtidig er en ”fattig” studerende på SU der i forvejen har problemer med at få pengene til at række, vil du formentlig gerne finde en rigtig billig indboforsikring. Her er det igen fornuftigt at få et samlet forsikringsforslag fra flere forskellige selskaber, da du i tilfælde af andre forsikringer også kan spare penge på disse. Udover dette får du som regel fordelagtige samlerabatter ved at have alle dine forsikringer samlet et sted, hvilket jo logisk nok også er med til at presse prisen ned.

Som studerende er det en god idé at kigge på de traditionelt billige selskaber først og fremmest, da chancen for at de har et godt tilbud til dig er størst her.

At finde den rigtige indboforsikring

En indboforsikring er en samling af forskellige forsikringer, der sikrer dig imod mange forskellige mindre ulykker, der kan forstå i hjemmet. At finde frem til den billigste er ligesom ved alle andre forsikringer et stort og individuelt stykke arbejde, da det er utroligt forskellige, hvad man fra person til person bør forsikre. Især for studerende er det vigtigt, at man har sig en god og billig indboforsikring. Derfor kan du herunder få hjælp via nogle gode råd, som vil gøre det lettere for dig at finde frem til det rigtige.

Det vigtigste, du skal tænke over, når det kommer til en indboforsikring, er dækningen i forhold til prisen og selvrisikoen i forhold til prisen. Ved dækningen handler det om, at du skal have så meget som muligt dækket til færrest mulige penge. Her er der meget stor forskel de individuelle forsikringsselskaber i mellem, hvor mange giver dig mulighed for, at du kan dække ekstra ved tilvvalgsdækning. Disse tilvalg koster typisk meget, så det gælder om, at du skal finde et sted, der har alle de ting, du vil have forsikret, med i deres grundpakke – og samtidig finde et sted, hvor der ikke er meget ekstra med.

Ved selvrisikoen er det også vigtigt, at du holder øjnene godt åbne. En billig forsikring betyder nemlig altid en høj selvrisiko, og derfor kan du i sidste ofte komme til at betale mere, end du ellers ville have gjort, hvis du havde taget en dyrere udgave. Her er det vigtigt, at du finder en personlig balance, som passer dig sådan, at du kan være tryg ved den.

Samlerabatter på alle dine forsikringer

Den billigste måde at få ikke bare en men mange billige forsikringer er ved det, at du samler alle dine forsikringer ved et selskab. Ved dette får man alle steder meget store rabatter, der hurtigt kan gøre op for meget andet. Derfor er det vigtigt, at du tænker over et forsikringsselskab med flere perspektiver end bare et, så du skal tænke over andet end bare din indboforsikring – og samtidig også eksempelvis den service, du vil komme til at få.

For at tjekke, om et forsikringsselskab i gennemsnit har god service, kan man kigge på deres markedsandel i forhold til den andel af markedets klager, de får. Dette er der flere hjemmesider, der lader dig gøre. Hvis procentandelen af klager så er højere end procentandelen af markedet, de står for, er det et selskab, der får relativt mange klager, og som deraf må tænkes at have dårlig service. Her er der igen tale om, at du skal tage et valg og en holde en balance – for det kan stadig være smart at vælge et sted, der måske ikke har den bedste service, hvis deres priser til gengæld er meget fordelagtige.